Vælg en side

Kravene til tydelig ledelse vokser

Når værdierne kommer i spil, ser og mærker medarbejdere og omverden hvad ledelse og organisation står for. Hvis du var Genan, ville du så vælge Deloitte igen?

På Berlingske.dk den 23. februar. fortæller topchef fra Deloitte Anders Dons om, hvilke konsekvenser og betydning, det på godt og ondt, fik for organisation, interne processer og omdømme, at han valgte at lade værdierne råde i forbindelse med sagen, omkring virksomheden Genan. Det startede med et opkald fra en whistleblower, og det viste sig der var hold i sagen. Berlingske beskriver at Anders Dons var med sin organisation i højeste beredskab, brugte indsigt og vilje til at finde løsninger sammen med Deloitte værdierne, som tilsyneladende lever stærkt på direktionsgangen i Deloitte.

Det betalte sig. Skuffelsen over medarbejderen var stor. Anders Dons udtaler ifgl. Berlingske »Det er skræmmende og grænseoverskridende, når en indehaver viser sådan en adfærd. Et partnerskab er en ret unik form for fællesskab, fordi du deler tillid, integritet og en masse værdier. Du deler blod, havde jeg nær sagt,«

Det er netop i sådanne situationer virksomheder konstaterer, at værdier ikke handler om det bløde i virksomheden… Værdierne er på spil, når det kommer til point-of-no-return. Hvor det vises hvem man er, og hvad man står for. Som person og organisation. Værdierne danner fundament for adfærd, og effekten ses. Anders Dons udtaler ifgl. Berlingske.dk at Deloitte kan være kommet styrket ud af skandalen. Internt i organisationen, processer er skærpet, og eksternt

»Jeg ved ikke hvor mange møder, jeg har været til, med topledelser for at forklare om Genan-sagen, men også om hvilke værdier Deloitte bygger på. Det er blevet meget positivt modtaget, og vi har fået at vide, at der stadig er stor tillid til os,« siger Anders Dons.

Uanset om du er top- eller mellemleder må du dagligt træffe valg. Store eller små. Med store eller små konsekvenser til følge. Anders Dons fortæller ikke hvad Deloittes eller hans egne værdier er, men de må have matchet, og de lever – i hvert fald i topledelsen. Det høster de frugten af.

Det er min erfaring at ejere, ledere og medarbejdere, aktivt og strategisk kan udnytte det fælles værdisæt, og en stærk ledelsesvision til at skabe et stærkt fundament for adfærd, produkter og brand. Bare tre timer efter Berlingske.dk’s artikel var i luften, blev det på Børsen.dk bekræftet at Danske Bank flytter revisions-selskab til Deloitte. Og at Genan har genvalgt Deloitte. Hvorfor mon, og hvilken leder ville du vælge?